Jeg kan ikke lade være
Der kommer hele tiden inspirationer til mig, Ideer til dekoration, til møbler og andre måder at gøre tingene på. Det er jo ikke alle ideer, som er udpræget gode, men mange af dem er. Det bedste er jo selvfølgelig når de kommer mens jeg arbejder hos en person, som synes ideen er fantastisk og straks vil have hele haven belagt med mine fliser og fyldt op med bænke og englesten. Men sådan er det ikke altid, og så laver jeg dem, når jeg har tid og synes det er sjovt. Jeg kalder det kunsthåndværk, og det er en blandet legeplads for alle de dekorationselementer, der kan bruges mere end et sted eller som jeg lige måtte prøve af.













