Synergize arbejder med dekorationsmaleri, skulptur og design af rum, inde som ude
Jeg kombinerer dekoration og psykologi, og arbejder med stemninger på et plan, man ellers kun ser på teatret. Ikke et stort og råbende udtryk, snarere tvært imod. Ud fra mange års erfaring og viden om, hvad der virker på mennesker, skaber jeg til både det bevidste og ubevidste sind på samme tid. Jeg har selvfølgelig en personlig stil, men som udgangspunkt er alt hvad jeg laver unikt og specielt designet til stedet. Der er en ide bag alting og der er lagt kærlighed ind i at få ting til at gå op i en højere enhed.
Mange års erfaring med indretning, maleri, teater, havedesign, skulptur og psykologi i en enkelt person, giver en mulighed for kreativitet der er helt ud over det sædvanlige. Der er mange strenge vi kan spille på på en gang.
Du får derfor en person som er trænet i at skabe kreative og anderledes løsninger og som ud fra en bred vifte af erfaring, kan give dig rigtig atmosfære i dine rum.
Synergize søger at skabe unikke, smukke omgivelser, som hjælper os til at huske at sanse.